Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Isenkram Online

Generelle oplysninger

Isenkram Online / PJ Service
Randersvej 30
8200 Aarhus N
E-mail: info@isenkram-online.dk
Tlf.: +45 2446 8983

cvr nr. 25578260 (VAT no. DK-25578260) enkeltmandsvirksomhed

Bestilling

Når du har gennemført en bestilling på isenkram-online.dk, vil du inden for kort tid modtage en bestillingsbekræftelse per e-mail. Denne e-mail vil også indeholde information om retur- og reklamationsret samt en standard-fortrydelsesformular. Når vi har behandlet din ordre, vil du modtage en ordrebekræftelse per e-mail, der inkluderer information om retur- og reklamationsret.

Leveringsmetode

Vi tilbyder levering med GLS til pakkeshop, Postnord med eller uden levering. GLS til erhversadresser inden for Danmarks grænser (ekskl. Færøerne og Grønland). Vi giver gerne et tilbud på levering til andre lande, også Færøerne og Grønland,

Vær opmærksom på at selv om at du vælger et specifikt udleverigssted, så kan der opstå situationer, hvor fragtleverandøren leverer til et andet udleveringssted pga. pladsproblemer. Du vil altid få besked om hvor din ordre bliver leveret til af fragtselskabet. 

Fragtpriser, kun gældende til GLS pakkeshop

For køb op til 199,95 koster fragten 70 kr.

For køb op til 399.95 koster fragten 55 kr.

For køb op til 599,95 koster fragten 35 kr.

For køb over 600 kr. er fragten gratis

Fragtpriser, kun gældende for DAO

Til DAO pakkeshop 50 kr.

DAO hjemmelevering 65 kr.

Betaling

  • Vi modtager betalingskort (Dankort, Visa, MasterCard, JBS m.fl)
    • Vi opkræver ikke gebyr for betaling med betalingskort eller Mobilepay
  • Mobilepay er som valmulighed under kortbetaling
  • Bankoverførsel forbeholdt firmaer. Hvis du vælger denne betaling er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
  • Forudbetaling ifb. fremsendt faktura.  Hvis du vælger denne betaling er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
  • ANYDAY
  • PAYPAL
  • Vi hæver først beløbet når ordren afsendes.

Med Anyday kan du dele din betaling op i 4. Du betaler 25 % når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper

Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside. 

Reservation af beløb, betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Levering til adresse

Som hovedregel leverer vi pakker under 5 kg med GLS, mens pakker over 5 kg leveres evt. med fragtmand eller andre udbydere. Vores fragtmand leverer til kantsten eller hoveddør, medmindre du aftaler andet direkte med fragtmanden. GLS leverer i overensstemmelse med deres gældende leveringsbetingelser for pakker. Til private er det til en Pakkeshop, erhverv til firmaadressen.

Afentning af din ordre:

Du kan vælge at afhente dine varer. Dette er gratis – uanset ordrens størrelse. Faktura på ordren, som tilsendes per e-mail, skal medbringes for at få udleveret en vare. Afhentningstidspunktet SKAL aftales på forhånd.

Leveringstid

Vi afsender normalt ordre mindst en gang pr. uge på onsdage Forventet leveringstid er max. 2-4 hverdage fra bestillingsdatoen (dog med undtagelse af enkelte varer). Kan ordren ikke leveres indenfor 5 hverdage, vil du blive kontaktet herom. Enkelte varer er skaffevarer og har derfor en længere leveringstid. Dette vil normalt være angivet i informationsteksten ved den enkelte vare i webshoppen, webshoppen tager ikkke højde for lagerstatus ved vores leverandører, derfor vil du først modtage oplysning om leveringstiden, når vi har tjekket staus ved vores leverandører. Du får information i løbet af maximalt 3 hverdage. Bestilte varer sendes som udgangspunkt samlet. Det betyder, at vi ikke afsender din ordre, før alle varer er på lager. Kontakt vores kundeservice, hvis du ønsker, at din ordrer ikke sendes som samlet levering.

Pakker leveres kun på almindelige hverdage (ikke lørdag, søndag eller på helligdage). Ved risiko for frostvejr bliver frostfølsomme varer ikke afsendt op til en weekend eller helligdag. Er dette tilfældet, vil du blive kontaktet herom. 

Ved længere forsinkelse i en leverance har du altid mulighed til at ophæve købet. I det tilfælde beder vi dig kontakte vores kundeservice på e-mail shop@isenkram-online.dk eller tlf. 24468983

Hvis du fortryder dit køb (Fortrydelsesret)

Ifølge købeloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

1. har modtaget din vare

2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til os på e-mail shop@isenkram-online.dk eller ringe til vores kundeservice på tlf. 24468983. Du kan også vælge at benytte vores standard-fortrydelsesformular og sende med retur. 

Fortrydelsesformular

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen. eller undlade at afhente den i pakkeshoppen.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Isenkram Online

Randersvej 370

8200 Aarhus N.

 

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du bedes vedlægge en kopi af din faktura. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores standard-fortrydelsesformular, som findes på sidste side i handelsbetingelserne. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder bl.a for maskiner og varer over 20 kg.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 100 DKK

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling for den refunderede vare, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler inder anvendelse på varekøb. Når du handler på isenkram-online.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Isenkram Online / PJ Service

Randersvej 30

8200 Aarhus N

 

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt – samt medsende en kopi af din faktura. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 Transportskader

Når du modtager din pakke, må du gerne kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har pakken andre synlige tegn på defekt, du gerne kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Kontakt kundeservice på e-mail shop@isenkram-online.dk eller tlf. 24468983 og meddel, at du har afvist varen. Vi anbefaler at du anmelder eventuelle transportskader til Isenkram Online, gerne indenfor to hverdage.

Hvad vi gør med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

Vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved registrering eller køb. For at du kan gennemfør en ordre hos os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mail-adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Isenkram Online og opbevares i fem år (5 år grundet krav i bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Den dataansvarlige på isenkram-online.dk er Isenkram Online / PJ Service, Randersvej 370 8200 Aarhus N Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, og vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til isenkram-online.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Dog videregives oplysninger til udvalgte og betroede tredjemænd, der er berettiget til at benytte dine personlige oplysninger med henblik på at levere de varer, som du har bestilt, og kunne holde dig orienteret om status på din ordre. Som registreret hos isenkram-online.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Isenkram Online via e-mail shop@isenkram-online.dk.

 Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice på e-mail shop@isenkram-online.dk. eller tlf. 24468983 Hvis det ikke lykkes os at inde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Nævn enes Hus Toldboden 2 8800 Viborg Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet. Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her -http://ec.europa.eu/odr  

Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Isenkram Online forbeholder sig ret til at ændre og opdatere regler og betingelser, der gælder for isenkram-online.dk. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret, om der er sket ændringer.  

Handelsbetingelser blev sidst opdateret: Marts 2024

 

 

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten skal gøres gældende.

 

 

Til:

Isenkram Online

Randersvej 370

8200 Aarhus N

E-mail: info@isenkram-online.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min

købsaftale om følgende varer:

 

Ordrenr: ______________

 

 

Bestilt den: __ /__ /____

 

 

Modtaget den: __ /__ /____

 

 

Forbrugerens navn: ________________

 

 

Forbrugerens adresse: ______________________________________________

 

 

Forbrugerens underskrift: ____________________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

Trustpilot